Fläktgroup a/s har været involveret i flere af højhusprojekterne og senest projektet Twister, som er beliggende tæt ved Amager Strandpark
Det nye ”Lille Manhattan" er kælenavnet på det attraktive bolig og butiksområde på Amagerstrandvej. Området ligger lige ud til Øresund hvor der indtil 2016 opføres 9 højhuse som på sigt giver området karakter som "Lille Manhattan".
TWISTER, KØBENHAVN
FläktGroup A/S har været involveret i flere af højhusprojekterne og senest projektet Twister, som er beliggende tæt ved Amager Strandpark.
Twister består af 28 eksklusive ejerlejligheder i 15 etager, samt erhverv i stueetagen. Byggeriet er ca. 45 m højt og har fået et meget markant og spændende udtryk med twistede ovale altanskiver, hvilket har resulteret i et super spændende design.
FläktGroup har bl.a. været involveret i projekteringsarbejdet omkring brandsikkerhed i bygningen og har projekteret ventilationsaggregatet samt overtryksventilationen i trappeskakten, inkl. komplet automatikløsning iht. DS/EN 12101-6 samt DBI027.
Projekteringsarbejdet har været en udfordrende proces med involvering af mange interessenter samt anvendelse af mange produkter fra FläktGroups spændende produktudvalg indenfor brandventilation.